mandag den 16. april 2012

Nu med kompostbeholder

Vi har været flittige i weekenden og har bygget en længe savnet kompostbeholder! Det var herligt at få samlet alle de løse bunker til en stor gang varmkompost, som nu forhåbentlig snart går i gang med at brygge :)



Kartofler

De første kartofler blev sat i dag i det bed, som var blevet forvarmet under et par flytbare mistbænke i en måneds tid. Og da det nu er mig, skulle der eksperimenteres lidt - både med sorterne og metoden :)

Sorterne er October Bull, Skagit Beat, Skagit Valley og John Tom Kaighin - alle fra Tom Wagner, som bla. er "far" til Green Zebra-tomaten.

Og metoden blev jeg inspireret til i det seneste nummer af Praktisk Økologi, som udgives af Landsforeningen Praktisk Økologi - kartoflerne blev lagt i fåreuld!

Det skulle give fine, store kartofler, så nu må vi se...

I må lige have billederne til gode, for kameraet driller!

torsdag den 12. april 2012

Sået til køkkenhaven

Der blev sået kål i dag: Lilla blomkål Sicilian Purple fra Bjarnes Frø og Planter , Grønkål Høj Amager, Minihvidkål og rødkål fra Thompson & Morgan

De blev sået en en pluggbox med 1 frø i hvert rum sammen med lidt Limebasilikum, som er fantastisk at lave pesto af til fisk :)