mandag den 27. februar 2012

Selvbeherskelse...

Jeg har været på besøg hos http://barney.dk/ og havde kun det med hjem, som jeg i forvejen havde bestemt mig for!!! Hvis det ikke er selvbeherskelse...

Vi er gået i gang med at planlægge årets Chilifestival, som afholdes lørdag d. 8. september hos Bjarne i Videbæk. Håber at se mange igen i år - det er en superhyggelig dag med konkurrencer, foredrag og meget andet godt: http://chilifan.dk/da/festival2012/ Programmet her er kun foreløbigt - der kommer til at ske meget mere!

Har sået lidt i dag:

Tomater: Speckled Roman, Trip L Crop og Thai Pink Egg - de manglede lige i samlingen!

Og tre slags løg: Ailsa Craig, Supasweet og Bananskalotteløg i min nye Pluggbox.

mandag den 20. februar 2012

Status d. 20. februar

Endelig kan man fornemme, at vinteren ikke er, hvad den har været - der var 21 grader i drivhuset i går eftermiddags, så nu står den snart på rengøring derude...

Planterne har det fint på kontoret:

De overvintrende er plantet over i 3-l potter i dag - de gror fint, og nu er der kun 1½ måneds tid, til de skal flytte ud i drivhuset igen.

Der er begyndende blomsterknopper i de fleste fra november, og nogle enkelte planter er meget store og skal snart i 3-l potter også.

Heldigvis er der endnu mange, som ikke er så store, så jeg tror, at jeg vil have plads nok herinde, til det er tid til at sætte de første planter ud. Når jeg har fået gjort rent i drivhuset, skal jeg have sat min kuvøse op - en plasttunnel med varmemåtte i bunden - og så kan der komme lidt planter ud i den.

Og den første frugt fra de efterårssåede er på vej - det er Star Flame/Gul Cayenne, der har en fin frugt, og der er flere på vej.


Alle tomaterne er sået, og det blev til lidt flere end planlagt - kom lige til at købe et par sorter mere... De første blomsterknopper på Glacier kan anes nu, så der er basis for lidt tidlige tomater der!

I dag har jeg planlagt at så løg og porrer - og måske et par ærter til udplantning. Det er lidt tidligt, men de må komme i en stor potte, hvis vejret ikke arter sig...

Og jeg har endelig fået lavet mit Mylar-telt til planterne - det burde have været sat op for længe siden, men nu er det der, og billeder følger senere.