mandag den 21. november 2011

en lille hurtig...

Så er der kun to chiliplanter tilbage i drivhuset - Fish, som virker meget hårdfør - og Orange Rocoto, som er 2 m høj med en del umodne frugter. Den får lov til at stå nogle uger endnu, hvis vejret holder - ellers bliver alle frugter høstet og planten klippet helt ned til overvintring inde.

Overvintringsdrivhuset er sat op:

Overvintringsdrivhus

Og inde er der også lidt til overvintring:






De er klippet helt ned til lige over første grenkløft, rødderne er også klippet kraftigt, og de er plantet i 1½ l potter i frisk jord. Dem skal de stå i vinteren over og forhåbentlig trives, og til foråret kommer de i store potter igen. Jeg håber at kunne holde dem utøjsfri på denne måde - de bliver sprøjtet med insektsæbe et par gange om ugen i et par uger, og så er alt forhåbentlig væk...

Mit lille eksperiment under LED går også fint - der er en enkelt frugt på Vicente's Sweet Habanero, ret mange på Nora de Bola, og Jalapenoen er i gang med at modne frugter nu:


Nu skal jeg så bare se at få solgt min LED UFO - jeg har ikke brug for den, så det er jo fjollet bare at have den liggende:

90 W UFO

og så er der jo også lidt mere lys, som jeg har i overskud:

Plantelysstofrør med armatur

De er købt sammen med mit drivhus, men er ikke brugt ret meget, da jeg købte en masse LED umiddelbart derefter. Det bruges kun om aftenen, når jeg lige skal ud og se til drivhuset...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar