søndag den 1. januar 2012

Tomatspirer

De tre Glacier spirede for et par dage siden ( 5 dages spiretid) og står nu under det blå lys. Og lige nu er den første Luffa-spire på vej efter en uge, og det er alt for hurtigt.... De kan være op til 4-6 uger om at spire, så den kan godt give et pladsproblem inden så længe! Det bliver vist en ret stor plante...

Der er ikke liv i Mulato Isleno - heller ikke i 2. såning, så de ryger ud nu, så der kan blive plads til nye ting i spirekassen. Naranja, som jeg har sået for 3. gang, ser heller ikke ud til at være til noget, så dem får jeg nok ikke prøvet i år.

Men jeg har nu også rigeligt med planter alligevel... Tror ikke, at jeg skal have sået flere, men der kommer som regel lige en ny sort eller to ind fra højre, så man ved aldrig :)

Nå ja, for resten: GODT NYTÅR!

2 kommentarer:

  1. Mine mulato islenoer kom op på en uge...2/3 frø. Frøene kommer fra Bjarne. Mone du blot har været uheldig?
    :-) Morten

    SvarSlet
  2. Det er ikke købte frø, men nogen, som jeg havde byttet mig til - og jeg synes også, at de så lidt underlige ud... Men jeg har også sået Mulato'er (uden Isleno), og der har jeg en fin plante, så det går nok! Tror ikke, at jeg kommer til at savne den i sidste ende:)

    SvarSlet