søndag den 25. marts 2012

Hurtig status

Min Orange Peter Pepper har vist sig - foreløbig er en af fire spiret, så vi må se, om der kommer flere :)

Gojifrøene spirede ret hurtigt, og nu har jeg tre helt små planter. Og kan se frem til bær om ca. 4 år, hvis jeg er heldig!

Jeg er begyndt at bære en del planter i drivhuset om dagen, og det ser de ud til at trives godt med. Det er nu noget bøvlet, så jeg må snart have gang i gasovnen om natten, tror jeg!

Det hele gror og gror - og fylder mere og mere, så nattemperaturer over 12 grader er meget velkomne...

Der er frugter på den overvintrede citronchili, som er godt en meter høj nu. Den har fået fire lange ranker, som bliver bundet op, så den kun fylder i højden. Det vil fungere bedst, når den skal bo i en af mine Quadgrows fra England, hvor potterne står relativt tæt. Og der er frugter på vej på Golden Cayenne (ca. 20 stk.), Rød Supermarked, Nora de Bola, TAM Jalapeno og Poblana, så der er noget at glæde sig til!

2 kommentarer:

  1. Er det chilierne du snart flytter derud? Tænder du så gasovnen hver aften og slukker om morgenen, eller kører den hele tiden?

    Didde

    SvarSlet
  2. Hej Didde -

    tomaterne er allerede derude om natten - de skal bare ikke under 10 grader, så har de det fint :) Jeg har kun ovnen tændt om natten, for det er ikke specielt billigt at køre med den...

    Indtil videre er det kun et par af de største chilier, der er derude - de andre kan stadig være under LED-pærerne!

    mvh
    Anja

    SvarSlet